Savklinger
Savklingen er en sliddel, hvor skaft, længde, tanding og materiale skal passe sammen. Stiksave kræver T-skaft, bajonetsave et universelt halvtommeskaft med bogstavet S. Længden vælges to til tre centimeter større end materialets tykkelse, og tænder per tomme efter om snittet skal blive hurtigt eller rent. Kulstofstål mærket HCS er beregnet til træ, bimetal BIM til metal og træ med søm, og til sten og tegl bruges hårdmetalkorn.
Savklinger
Savklingen er en sliddel, og valget af klinge vejer tungere for resultatet end saven selv. Til hver maskine hører en anden opspænding, en anden længde og en anden tanding, en universalklinge findes altså ikke. Sæt med flere klinger dækker almindeligt træ og metal og betaler sig for den, der ikke saver det samme hele tiden. Den, der gør én ting igen og igen, slipper billigere med en pakke ens klinger end med et sæt.
Det første, der skal passe, er skaftet, altså formen på den ende, klingen sidder fast med i maskinen. Stiksave kræver T-skaft, og klingen går kun i på én måde. Bajonetsave har et universelt halvtommeskaft med bogstavet S, derfor kan klinger flyttes mellem mærker. En betegnelse som S1122BF begynder netop med det bogstav, og resten af koden beskriver længde, tanding og materiale.
Klingelængden skal overstige materialets tykkelse med mindst to til tre centimeter, ellers kører tanden ud af snittet. Klinger omkring 150 mm rækker til rør og tynde profiler, 225 mm er den almindelige universallængde. Til nedrivning og grove stammer griber man til 300 mm og opefter, og ekstra lange klinger omkring 455 mm når derhen, hvor maskinen ikke kommer. En længere klinge bøjer sig dog i snittet, derfor tages den ikke længere end nødvendigt.
Om klingen skærer eller kun gnider afgøres af tænder per tomme. Seks til ti tænder er beregnet til træ og hurtig grov fremdrift, fjorten til atten til profiler og blødt metal. Over fireogtyve tænder skæres tynd plade og rustfrit, og omkring toogtredive når man det fineste snit. I materialet skal der altid gribe mindst tre tænder, ellers brækker en tand af mod kanten.
Sidste valg er klingens materiale, som afgør, hvad klingen holder til. Kulstofstål mærket HCS er billigt og fjedrende, men duer kun til træ, mens bimetalklinger BIM tåler både bøjning og varme og klarer træ med søm. I sten, tegl og fibercement bruges der slet ingen tanding, dér skærer hårdmetalkorn lagt på kanten, som sliber materialet væk i stedet for at skære det.