Støbeforme til harpiks
Støbeforme i silikone og i plast til at støbe harpiks: til bakker, vedhæng, smykker, brevpressere og blomster støbt ind i harpiks. Formen afgør støbestykkets facon og også, hvordan overfladen kommer til at se ud. Vælg efter støbestykkets dybde og efter, om du vil have en blank overflade uden at polere.
Støbeforme til harpiks
Det er ikke harpiksen, der giver et støbestykke dets facon, det er formen. Ud over omridset afgør den også overfladen: det, der er glat og blankt inde i formen, bliver blankt på det færdige stykke, og omvendt trykker hver ridse i formvæggen sig af i hvert eneste følgende støbestykke. Vælg derfor formen lige så omhyggeligt, som du vælger harpiks, og pas på den.
Silikoneforme er bløde, så du får støbestykket ud, også når det har runding eller udvider sig nedad. De behøver næsten aldrig slipmiddel, og deres inderside er som regel poleret, så støbestykket kommer blankt ud og ikke skal slibes. Silikone er til gengæld blødt — med et skarpt værktøj kommer der hurtigt en hak i det, og den hak bliver siddende.
Plastforme er stive og holder målet mere nøjagtigt, hvilket passer til lige kanter og regelmæssige faconer. Et støbestykke med underskæring får du dog ikke ud af en sådan, og slipmiddel er som regel nødvendigt. Til gengæld er de billigere og fylder mindre, når de stables.
Formens dybde vejer tungere ved valget end diameteren. Et tykt lag harpiks varmer sig selv op, mens det hærder, og i dybe forme kan det ende i bobler, uklarhed eller revner; dybe stykker støbes derfor som regel i lag med en pause imellem. Oplysningerne om største lagtykkelse og tiden mellem lagene følger altid med harpiksen, ikke med formen.
Vask formen ud straks efter afformningen, mens resterne ikke er tørret fast, og brug hverken knive eller skuresvampe på den. Opbevar den fladt og støvfrit, helst tildækket. Brug handsker, når du arbejder med harpiks, arbejd et sted med udluftning, og følg anvisningerne fra producenten af både harpiksen og formen.