Candyflossmaskiner
I denne kategori står candyflossmaskiner fra et bordapparat på toogtyve gange treogtyve centimeter til maskiner med en skål på halvtreds centimeter i diameter, en af dem med sin egen vogn. Skålens diameter afgør først, for det er i den trådene lander, og i en lille bliver der færre tilbage. Effekten er fem hundrede eller tusind watt, og med den vokser først og fremmest, hvor meget candyfloss maskinen spinder på en time. Og temperaturreguleringen er ingen luksus, for over omkring hundrede og tres grader begynder sukkeret at brune.
Candyflossmaskiner
I denne kategori står candyflossmaskiner fra et bordapparat på toogtyve gange treogtyve centimeter til maskiner på halvtreds centimeter med skål i rustfrit stål, hvoraf den ene står på sin egen vogn. Indeni drejer et opvarmet hoved, som du hælder sukkeret i, og som smelter det. Centrifugalkraften presser derefter smelten gennem de fine åbninger i hovedets væg, og trådene stivner allerede i luften. Skålens væg fanger dem, og derfra vikler du dem på en pind, så hele maskinen står og falder med hovedet, skålen og temperaturen.
Det første er skålens diameter og maskinens mål. Det er i skålen, at trådene lander, så jo bredere den er, desto flere fanger den, og desto færre ender på bordet og på dig. Et bordapparat måler toogtyve gange treogtyve centimeter, så skålen indeni er endnu mindre og rækker til en eller to portioner derhjemme, mens et låg på halvtreds centimeter er bygget til køen af børn til en fest. Vognen under maskinen er ingen pynt, for den løfter maskinen op i en højde, hvor man kan spinde stående og servere lige ved siden af.
Det andet er effekten, fem hundrede over for tusind watt. Det mindre apparat har et kvartsvarmerør på fem hundrede watt, hvor producenten angiver hurtig opvarmning og en støj på op til femogfyrre decibel. Maskiner på tusind watt har mere reserve, så de holder temperaturen også når du fylder mere sukker på, og de taber ikke tempo mellem portionerne. Forskellen ligger altså ikke i, om der kommer candyfloss, men i hvor meget du når på en time.
Det tredje er temperaturreguleringen og sukkerets smalle vindue. Hovedet holder sukkeret omkring hundrede og halvtreds grader, altså lige under grænsen, hvor karamelliseringen begynder. Over omkring hundrede og tres grader farves sukkeret gult og derefter brunt, så af hvid candyfloss bliver der beige, som smager brændt. Derfor giver en termostat mening, og på en af modellerne er den endda digital, for uden den kører du i blinde.
Det sidste er måleskeen og rengøringen af hovedet. En strøget skefuld svarer til en portion, altså i omegnen af tolv til atten gram sukker, og et overfyldt hoved kaster dråber ud i stedet for tråde. Og når du er færdig med at spinde, så lad maskinen køle af og fjern det stivnede sukker fra hovedet, for ved næste opstart brænder det fast og stopper åbningerne til.