Miniovne
I denne kategori står elektriske bordovne på ni og ti liter og ved siden af dem en pizzaovn med ét ovnrum og stenplade. Rumfanget kommer først, for i ni liter er der plads til en plade med et par stykker ristet brød eller et lille gratinfad, men ikke en hel kylling. Syvhundrede og halvtreds watt betyder langsommere opvarmning end i en stor ovn, til gengæld kører apparatet på en almindelig stikkontakt. Og reguleringen går fra hundrede til to hundrede og tredive grader, mens timeren på tres minutter slukker ovnen selv.
Miniovne
I denne kategori står elektriske bordovne på ni og ti liter, begge med rist og plade, og ved siden af dem en elektrisk pizzaovn med ét ovnrum med en stenplade på femogtredive centimeter i diameter. En lille ovn er ikke en formindsket stor, for den har meget lavere effekt og et mindre indre, så man laver mad i den på en anden måde. Den betaler sig der, hvor du ikke vil varme den store ovn op, altså til en eller to retter, til opvarmning eller i et tekøkken uden indbygning. De fire punkter nedenfor afgør, om den er nok til dig, og alle fire står direkte i beskrivelsen.
Det første er rumfanget fra ni til ti liter. I ni eller ti liter er der plads til den medfølgende plade, et par stykker ristet brød, et lille gratinfad eller to portioner kød. Det, der ikke kan være der, er en hel kylling, en springform på seksogtyve centimeter i diameter og en plade til fire personer på én gang. Det afgørende er indermålet og ikke literen i sig selv, så mål højden og bredden på det fad, du vil bruge.
Det andet er effekten og opvarmningstiden. De små ovne her har syvhundrede og halvtreds watt og pizzaovnen tretten hundrede, mens en stor elovn ligger omkring tre kilowatt. Den lavere effekt betyder længere opvarmning og mindre reserve, når du åbner lågen, men også at apparatet kører på en almindelig stikkontakt og ikke kræver sin egen gruppe. Til én ret bliver den lille ovn derfor billigere, for to stykker brød varmer du ikke hele det indre af en stor op.
Det tredje er temperaturområdet og timeren. Tiliterovnen regulerer fra hundrede til to hundrede og tredive grader, hvilket dækker gratinering, efterbagning og kød, men til en rigtig pizza er det for lidt, mens pizzaovne i denne klasse går op til omkring tre hundrede og halvtreds. Timeren på tres minutter er ikke bare et vækkeur, for efter nedtællingen slukker den ovnen selv, så du lader den ikke køre ved en fejl. Længere bagning deler du derfor op i to omgange og regner med, at ovnen holder på varmen et stykke tid efter slukningen.
Det sidste er stenpladen i pizzaovnen. Stenen holder meget mere varme end en rist eller en tynd plade, så dejen får varmen med det samme nedefra, og bunden sætter sig i stedet for at dampe i sin egen fugt. Den porøse overflade trækker desuden fugt ud af dejen, og deri ligger hele forskellen mellem en sprød og en sej bund.